Efterskoleelever billige for kommuner

UDDANNELSE: Kommunerne har en besparelse på knap 20.000 kr. om året pr. elev, der går på efterskole i stedet for i en folkeskole.

Kommunerne sparer mange tusinde kroner, hver gang en elev vælger at tage 8., 9. eller 10. klasse på en efterskole frem for i den kommunale folkeskole. Det er nemlig staten, der betaler størstedelen af udgifterne til landets efterskoleelever.

klik her for at se større figurEfterskolerne har øget deres „markedsandel" markant gennem de seneste 10 år. Her er udviklingen vist for 10. klasse, hvor den andel af den samlede elevbestand, der går på efterskole, er steget fra 21 pct. i 1991 til 37 pct. i 2001.

 

 



En elev i en kommunal folkeskole koster i gennemsnit kommunen 47.200 kr. om året, mens en elev, der i stedet går på efterskole, i gennemsnit kun koster kommunen 27.700 kr. Kommunerne sparer altså 19.500 kr. for hver elev, der går på efterskole fremfor i folkeskole.

Det viser en gennemgang af udgiftsforholdene på landets folke- og efterskoler, som ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda har foretaget. Undervisningsministeriet har over for ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda bekræftet, at tallene er korrekte.

Flere og flere går på efterskole
Gennem de seneste 10 år er der sket en markant vækst - næsten en fordobling - i andelen af unge, der tager de sidste år af deres grundskoleuddannelse på en efterskole - frem for en kommunal folkeskole.

Selv om det samlede elevtal i grundskolen er faldet betydeligt i perioden 1991-2001, er antallet af elever på efterskolerne i samme tidsrum vokset over 25 pct., så det nu er oppe på godt 21.000.

Som vist i figuren har denne udvikling øget efterskolernes andel af den samlede elevmasse ganske markant. Figuren viser tallene for 10.-klassetrin, og her er det i dag 37 pct. af den samlede elevmasse, der går i efterskole. Udviklingen er stort set identisk for 9. klasse, og der har også været en mindre stigning i andelen af unge, der tager 8. klasse på en efterskole.

Billigt for kommuner - dyrt for staten
En efterskoleelev koster i alt samfundet 90.000 kr. om året., mens en folkeskoleelev i gennemsnit koster 47.200 kr. årligt.

Når kommunerne har en besparelse på knap 20.000 kr., hver gang en elev vælger efterskole frem for folkeskole, er det altså ikke, fordi efterskolernes uddannelse er billigere. Staten betaler imidlertid hovedparten af udgifterne til efterskolerne, mens kommunerne selv afholder alle udgifter til elever i folkeskolerne.

Elever på efterskoler koster kun kommunerne 27.700 kr. om året - et beløb, der er sammensat af 12.600 kr. i direkte kommunalt elevtilskud til efterskolerne og et refusionsbeløb på 15.100 kr., som kommunerne betaler til staten.

Besparelse bruges hensigtsmæssigt
Formanden for kommunernes børne- og kulturchefer, Per B. Christensen, mener ikke, at kommunerne kan indhente besparelsen for elever på 9. klassetrin, fordi klasserne får et samlet tilskud, uanset hvor mange elever der er gået ud. Men de kan hente besparelserne for de elever, der går på 10. klassescentre:

„Kommuner, der har oprettet 10. klassescentre, kan hente besparelsen, fordi de har mulighed for at omorganisere klasserne", siger han - og fortsætter:

„Men kommunerne har ikke for rigeligt med ressourcer på dette område, og besparelserne bliver brugt hensigtsmæssigt andre steder i skolesystemet". Per B. Christensen kan ikke forestille sig, at kommunerne spekulerer i denne typer besparelser.

-lil